3 gode råd til kontorindretningen, som forbedrer effektiviteten

23 okt, 2023

For at sikre de bedst mulige arbejdsforhold for dine medarbejdere, er det vigtigt at prioritere en god kontorindretning. Ikke bare æstetisk, men også funktionelt. Indretningen kan gribes an på mange måder, så her får du 3 gode råd til at komme i gang. 

3 gode råd til kontorindretningen, som forbedrer effektiviteten
Startup Stock Photos

Skab mulighed for både samarbejde og ro

En af de helt store problemstillinger når det kommer til kontorindretningen, er balancen mellem plads til samarbejde og ro til at arbejde effektivt. Det handler ikke kun om at vælge imellem et åbent kontor landskab og lukkede kontorer, men også om de materialer, du gør brug af. Trægulve af god kvalitet fra Trækompagniet kan for eksempel være lyddæmpende – også i et stort lokale med mange mennesker. Så kan du bedre facilitere både arbejdsro, nem adgang til kollegerne og samarbejde med dem. 

Vil du understøtte denne balance endnu bedre, kan du overveje at skabe dedikerede rum, som medarbejdere kan bruge, når de skal arbejde intensivt alene. På den måde kan du også undgå nogle af de konflikter, der indimellem kan komme i et åbent kontorlandskab, hvor ikke alle har samme tolerance i forhold til lyd og forstyrrelser. 

Giv plads til vigtige møder

Har du et åbent kontorlandskab, vil du uanset de lyddæmpende materialer, få brug for plads til møder. Rum, hvor der kan arbejdes med forskellige problemstillinger og tages vigtige beslutninger uforstyrret. Det er altså ikke bare essentielt for ledelsen, men også for HR, som skal holde ansættelsessamtaler og marketingafdelingen, som får besøg af jeres seo bureau fra tid til anden. 

De fleste kontorer, du kan leje som virksomhed, har allerede møderum inkorporeret i plantegningen, men derfor kan du stadig gøre meget for at sikre gode arbejdsforhold under møderne. Sørg for god lydisolering, så følsomme emner trygt kan diskuteres, og gør gerne noget ud af indretningen. Nogle af dine medarbejdere vil formentligt bruge mange timer herinde, så en plante eller to og lidt pynt på væggen, vil gøre arbejdet lidt hyggeligere. 

Prioritér ergonomi over æstetik

Noget af det vigtigste for at dine medarbejdere kan arbejde effektivt, er at deres arbejdsplads er indrettet ergonomisk. Det kan desuden reducere risikoen for arbejdsrelaterede skader. Det kan være fristende at vælge de flotteste skriveborde, stole og lamper, men her må og skal de praktiske og ergonomiske hensyn prioriteres højest. 

En ergonomisk indretning strækker sig lige fra en justerbar stol, der støtter ryggen og nakken, til et hæve-sænkebord, god belysning og en musestøtte. Ikke alle medarbejdere har brug for de samme hensyn, og derfor kan det være en idé, at indrette de individuelle skrivebordspladser i samarbejde med medarbejderen selv. Det giver dig mulighed for at imødekomme den enkeltes udfordringer, og skaber grobund for endnu mere arbejdsglæde hos medarbejderen. At føle sig hørt og hjulpet er nemlig vigtigt for at holde medarbejdernes motivation i top. 

Der er som nævnt mange måder, du kan indrette dit kontor på, så det imødekommer dine medarbejderes og din virksomheds behov. Har du brug for hjælp, findes der mange indretningsarkitekter, som specialiserer sig i netop indretningen af praktiske, ergonomiske og æstetiske arbejdspladser. Det er bare med at komme i gang. 

Relaterede artikler

Du kunne også være interesseret i…