Annonce af Ase
Arbejdsmarkedet ændrer sig hurtigere end nogensinde. Omstruktureringer, nye teknologier, der vinder indpas og ændre arbejdsgange, øget konkurrence og mere fleksible ansættelsesformer betyder, at lønmodtagere kan opleve en øget usikkerhed i deres arbejdsliv. For hvordan ser dagen ud i morgen? Derfor fylder jobsikkerhed, tryghed og ikke mindst stabilitet mere for både medarbejdere, ledere og virksomheder.
Men jobsikkerhed handler i dag om mere end blot at holde fast i det job, du har. Det handler i lige så høj grad om at være rustet til forandringer, og om at have en plan, hvis tingene ændrer sig. Her spiller både forberedelse, viden og de rette sparringspartnere en central rolle.
Kend dine muligheder, før du får brug for dem
Et af de stærkeste greb til at øge din jobsikkerhed er at kende dine rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet. Mange bliver først opmærksomme på regler om opsigelser, dagpenge eller rådighed, når de allerede befinder sig midt i et jobskifte. Det kan skabe unødvendig stress og uvished.
En a-kasse kan her fungere som en faglig sparringspartner, der sikrer overblik og tryghed, længe før du bliver ledig. Som medlem kan du til hver en tid få rådgivning, hjælp og viden ved at kontakte os, og vi anbefaler, at du gør det i god tid.
Hold dine kompetencer opdaterede og relevante
Moderne jobsikkerhed handler også om at være attraktiv på arbejdsmarkedet. Det betyder ikke, at du skal skifte spor, men at du løbende bør investere i dine kompetencer, så er de opdaterede og relevante. Selv små efteruddannelser, kurser eller faglige opdateringer kan gøre en stor forskel, både i forhold til karrieremuligheder og følelsen af kontrol.
Her kan Ases a-kasse hjælpe dig med at afdække dine kompetencer, sparre om udviklingsmuligheder og vejlede i, hvilke kurser der giver bedst mening i din branche. Det giver et konkret fundament at stå på, hvis du ønsker at styrke din position i dit nuværende job, eller du ønsker at gå nye karriereveje.
Hav en plan for det uforudsete
Selvom ingen ønsker at tænke på opsigelser eller omstruktureringer, er det en fordel at have en klar plan, hvis det skulle ske. Det skaber ro både i hverdagen og i de perioder, hvor arbejdsmarkedet er særligt turbulent.
At have styr på, hvordan din økonomi skal hænge sammen, er en afgørende del af denne plan, og her spiller a-kassen en stor rolle. Vi tilbyder nemlig økonomisk tryghed, hvis du mister dit job. Dagpengene er et stabilt fundament i en usikker periode, der sikrer, at du kan betale regninger og opretholde din hverdag, mens du søger nyt arbejde og får professionel rådgivning.
Derudover skal du vide, hvordan du kommer videre. Ase hjælper heldigvis ikke kun med det økonomiske, vi er også med i hele processen omkring jobsøgning: CV-vejledning, sparring på ansøgninger, jobmatch og rådgivning om regler. Vi gør altid, hvad vi kan for at sikre en hurtig og velovervejet overgang til et nyt job.
En stærkere position i dit arbejdsliv
At styrke din jobsikkerhed handler i sidste ende om at skabe de bedste forudsætninger for dig selv både fagligt og personligt. Med de rette kompetencer, et solidt overblik og en stærk a-kasse i ryggen kan du stå mere sikkert, selv når arbejdsmarkedet bevæger sig hurtigt.


